Din autostol kan indeholde flere bakterier end et toiletsæde!

Det er officielt. Dit barns autostol er beskidt ... 

Dit barns autostol kan have flere skadelige bakterier end et toiletsæde - det er chokresultaterne af en britisk undersøgelse fra 2014 hvor online magasinet Which? fandt, at autostolenes spænder, seler og nakkestøtter var dækket af fækal- og tarmbakterier.

Det betyder, at der er partikler fra afføring på sædet dit barn sidder i hver dag. Da de fleste børn i autostole bærer bleer, er det sandsynligvis uundgåeligt at der bliver overført partikler fra bleen til autostolen.

Magasinet Which? fandt 30 typer bakterier på forskellige dele af de testede autostole sammenlignet med kun 16 på toiletsæder.

Undersøgelsen involverede at tage prøver fra autostolene og teste dem for bakterier som MRSA, E Coli, stafylokokker og Clostridium difficile (en bakterie, som forårsager diarré og tarmbetændelse).

I større mængder kan disse bakterier være skadelige for små børn og babyer.

Disse resultater bakkes ifølge engelske The SUN op af en lignende undersøgelse fra University of Birmingham, der fandt, at der var 100 potentielt farlige bakterier og svampe sporer i hver kvadratcentimeter på autostolen. Toiletsæder har det halve antal!

Så hvad kan du gøre?

Eksperter foreslår, at du regelmæssigt rengører dit barns autostol, også selvom den ikke ser beskidt ud.

 

Tip til rengøring af dit barns autostol

1. Rengør betrækket.

Læs og følg altid producentens vejledning først, så du ved, hvordan du afmonterer eller skifter betrækket. Når du har afmonteret betrækket, så anbefaler vi, at du håndvasker betrækket med koldt vand og mild sæbe. Brug ikke blegemiddel og maskinvask ej betrækket. Efter vask: læg betrækket fladt eller tør det på en tørresnor, for at undgå betrækket krymper og bliver beskadiget. Betrækket må ikke tørretumbles eller stryges tør.

 2. Rengør sele og spænde

Læs og følg altid producentens vejledning  til fjernelse og udskiftning af sele og spænde først. Skyl spændet og selen grundigt med rindende varmt vand. Undgå brug af sæbe, husholdningsmidler, opløsningsmidler eller smøremidler, og undlad at lægge spændet i blød.

Efter vask: tør efter med et håndklæde inden du tester spændet ved at fastgøre og løsne hver af spændetungerne i låsen, indtil du hører et klik. Hvis du ikke hører klik, skal du muligvis gentage rengøringsprocessen.

3. Rengør øvrige dele

Autostolens øvrige plastdele rengøres bedst med en fugtig klud med mild sæbe.

Sørg også for rengøring i bilen, under og omkring autostolen.

 

Husk, at alle autostole er lavet forskelligt, læs og følg altid producentens vejledning først!

 

EICHHORN AUTOSTOLE HOS BILKA.DK