Modermælkserstatning: Nye EU-regler øger tilsætningen af D-vitamin

Bruger I modermælkserstatning?

– Så vær opmærksom på ændring af indholdet af D-vitamin

Der er kommet nye EU-regler for den ernæringsmæssige sammensætning af modermælkserstatning, så fra februar 2020 vil modermælkserstatning få tilsat mere D-vitamin, end det tidligere har gjort.

Hvad betyder ændringen?

  • Får dit barn 800 ml modermælkserstatning eller mere (med 1,3 mikrogram D-vitamin pr. 100 ml) om dagen, skal det ikke have tilskud af D-vitamin, da behovet vil være dækket gennem modermælkserstatningen.
  • Får dit barn mindre end 800 ml om dagen, skal det have tilskud af D-vitamin.

For flere information omkring de nye EU-regler for den ernæringsmæssige sammensætning af modermælkserstatning, læs mere på Sundhedsstyrelsens hjemmeside her>>

 

Vær opmærksom på at producenterne af modermælkserstatning laver en glidende overgang fra den gamle til den nye formular. Af den grund bliver vores sortiment hos din leverandør af modermælkserstatning løbende udskiftet. Du skal der for være opmærksom på, at du i løbet af foråret 2020 kan modtage modermælkserstatning med indhold efter både de nye og gamle regler.

 

Hvis dit barn indtager under 800 ml modermælkserstatning dagligt, så har dette ingen betydning for dig, og du skal fortsat give dit barn tilskud af D-vitamin uanset hvad.

 

Sådan ser du hvor meget D-vitamin, der er i modermælkserstatningen:

For at få informationen omkring mængden af D-vitamin i blandingen skal du læse næringsdeklaration på pakningen. I næringsdeklarationen vil der fremgå hvor mange mikrogram (µg) D-vitamin produktet indeholder pr. 100 ml færdig modermælkserstatning.

 

Hvad hvis mit barn både har fået modermælkserstatning og tilskud af D-vitamin?

Hvis et spædbarn over en kortere periode har indtaget 800 ml modermælkserstatning eller mere (med 1,3 µg D-vitamin pr. 100 ml) samt tilskud af D-vitamin, er der dog ikke grund til bekymring. Det medfører ikke risiko for D-vitaminforgiftning.

Kilde: Webapoteket.dk

Annonce: