Reducer risikoen for at blive smittet og gode råd om hånd hygiejne

Reducer risikoen for at blive smittet

Coronavirus smitter hovedsageligt ved direkte dråbespredning fra nys og host eller ved indirekte kontakt via sekret på hænderne. Derfor er god håndhygiejne væsentlig for at reducere risikoen for at blive smittet.

Vask hænder ofte eller brug håndsprit i tilfælde, hvor vand og sæbe ikke er tilgængeligt.

Host eller nys i en serviet, smid servietten ud efterfølgende og vask dine hænder. Har du ikke en serviet i nærheden, kan du nyse i dit ærme ved albuebøjningen.

Undgå tæt kontakt med personer som har feber, og som hoster.

 Typiske symptomer på coronavirus

  • Feber
  • Hoste og synkesmerter
  • Vejrtrækningsbesvær

 

Oplever du at have ovenstående symptomer, skal du stille dig selv følgende spørgsmål:

  • Har jeg inden for de seneste to uger været i områder med tilfælde af coronavirus?
  • Har jeg haft tæt kontakt med en mistænkt smittet person?
  • Hvis du kan svare ja, skal du RINGE til lægen. Hvis du i stedet for møder op i venteværelset, kan du risikere at smitte andre.

Uden for åbningstiderne hos din læge, skal du ringe til lægevagten i din region.

Vær opmærksom på at i langt de fleste tilfælde giver coronavirus milde forkølelser, og rene hænder er dit bedste våben mod smitte.

Er du i nærheden af vand og sæbe, er almindelig håndvask nok.

Gode råd om hånd hygiejne

Normalt har vi forskellige fredelige bakterier på huden, som ikke er sygdomsfremkaldende.

I øjeblikket ser verden anderledes ud. Vi er alle ekstra opmærksomme, tager ekstra forbehold og passer på hinanden.

I løbet af en dag rører vi ved mange forskellige ting og kommer i kontakt med andre bakterier og virus som kan smitte med f.eks. forkølelse, influenza eller maveinfektion. Derfor er det vigtigt at rengøre hænderne i dagens løb.

 

Håndvask med vand og sæbe

Det er almindelig god hygiejne at vaske hænder med vand og sæbe efter toiletbesøg og bleskift, før, under og efter madlavning, inden spisning, efter havearbejde m.m.

For at hænderne bliver rene, skal der en grundig håndvask til.

Sådan udfører du en grundig, korrekt håndvask:

  • Tag ringe, ur og armbånd af.
  • Gør hænderne våde i lunkent eller varmt vand.
  • Fordel sæbe på håndfladerne, alle fingrene, mellem fingrene, på håndryggen og rundt om håndleddene. Du kan bruge flydende eller fast sæbe, men vær opmærksom på, at der kan samle sig mange bakterier på et stykke fugtigt håndsæbe i en våd sæbeskål.
  • Vask håndflader, håndrygge, håndled, fingre, fingerspidser og mellemrummene mellem fingrene med sæben i mindst 15 sekunder.
  • Skyl hænderne og tør dem i et rent håndklæde eller et stykke papir.

Læs mere her https://www.webapoteket.dk/artikler/virus-reducer-risikoen-for-at-blive-smittet/

Kilde: Webapoteket.dk