Vilkår

1. Indledning

BabyShopping.dk ejes og drives af BabyShopping.dk ApS, CVR-nr. 38543334 (herefter ”BS”).

 

Disse salgs- og leveringsbetingelser finder anvendelse på forbrugeraftaler om køb af varer på BabyShopping.dk til levering i Danmark, dog ikke Grønland og Færøerne, medmindre andet udtrykkeligt fremgår af betingelserne.

 

Betingelserne for erhvervsdrivendes køb af varer på BabyShopping.dk fremgår af punkt 13.

 

2. Leveringstyper

Der findes følgende leveringstyper for varer købt på BabyShopping.dk:

 

Levering til GLS og Post Danmarks pakkebokse eller posthuse

Levering på din adresse: Levering mod kvittering på en selvvalgt adresse. Disse varer leveres oftest af GLS eller Post Danmark.

Levering til pakkebutik: Afhentning i en af transportørens pakkebutikker efter eget valg. Bemærk: For at du kan få dine varer udleveret, skal du fremvise pas, kørekort eller sundhedskort, samt kvittere for udlevering ved at underskrive en udleveringsblanket. Hvis du selv er forhindret i at afhente dine varer, kan du få en anden til at gøre det for dig. Det kræver, at du skriver under på en engangsfuldmagt, som medbringes ved afhentning.

Overdrages ved din kantsten: Levering mod kvittering på en selvvalgt adresse af større varer. Varer med denne leveringstype kan ikke afhentes i en af transportørens pakkebutikker.

Aflæsning ved kantsten: Denne leveringstype gælder for særligt uhåndterbare varer, såsom drivhuse, der kan læsses af ved din kantsten, uden at du behøver at være hjemme for at kvittere. Aflæsning ved kantsten foretages i hele landet, bortset fra ikke-brofaste øer, Færøerne og Grønland. Det er udelukkende chaufførens beslutning, hvor aflæsningen skal foregå. Som regel foretages aflæsning ved nærmeste faste vej, da aflæsning foregår med palleløfter og denne synker i, hvis underlaget er blødt eller er belagt med fx perlesten. Det er desuden vigtigt, at der er god plads, da vi kommer med store lastbiler.

Bemærk, at ikke alle leveringstyper er tilgængelige på alle varer. De mulige leveringstyper fremgår på den enkelte vare.

 

3. Ordrebekræftelse og kvittering for modtagelse af bestilling

BS's annoncering af varer er en opfordring til at gøre tilbud, jf. aftalelovens § 9. Der er derfor ikke indgået en bindende købsaftale, før BS har accepteret din bestilling af varer. Dette sker først, når du modtager en ordrebekræftelse fra BS.

 

Efter du har afsendt en bestilling, modtager du først en kvittering pr. e-mail på, at BS har modtaget din bestilling. Af denne første e-mail fremgår det, hvilke varer du har bestilt og til hvilken pris. Denne e-mail er ikke en bindende ordrebekræftelse.

 

Hvis BS kan opfylde din bestilling, modtager du efterfølgende en bindende ordrebekræftelse pr. e-mail, når varen afsendes fra vores lager eller bliver leveret af vores leverandør.

 

4. Betaling og sikkerhed

Når du handler på BabyShopping.dk, skal du benytte et betalingskort. For at beskytte dine kortoplysninger håndteres betalingen af en godkendt og certificeret betalingsmodulleverandør. Denne sørger for, at alle oplysninger behandles krypteret, så hverken BabyShopping.dk eller andre kan få adgang til dine kortoplysninger.

 

På BabyShopping.dk kan du bruge følgende betalingsformer: MobilePay, Dankort, VISA-Dankort, MasterCard, VISA eller VISA Electron.

 

Inden du vælger betalingskort, vil du få oplyst evt. kortgebyr for de forskellige korttyper. Når du vælger et kort, vises hele beløbet, der vil blive trukket fra din konto inkl. kortgebyr. Betalingen hæves, når vi har afsendt dine varer.

 

 

5. Medlemsrabat

På nogle varer er der medlemsrabat. For at opnå denne rabat ved køb på BabyShopping.dk skal du være medlem af BabyShopping.dk, og være logget ind ved bestillingsafgivelsen. Er der ikke angivet en medlemsrabat, gælder samme pris for både medlemmer og ikke-medlemmer.

 

Bliv medlem her

 

6. Fortrydelse

Du har ret til at træde tilbage fra din bestilling, du har lavet på BabyShopping.dk, uden begrundelse inden for 14 dage. Fortrydelsesretten udløber 14 dage efter den dag, hvor du, eller en af dig angiven tredjemand, dog ikke transportøren, får den sidste vare i fysisk besiddelse.

 

For at udøve fortrydelsesretten skal du meddele os din beslutning om at fortryde bestillingen i en utvetydig erklæring. Dette kan være en telefonisk henvendelse eller en skriftlig henvendelse, der enten kan ske her, eller sende et brev til:

 

BabyShopping.dk

Frejlev Skolevej 44,

9200 Aalborg SV

Denmark

VAT No. 38543334

Mail: info@BabyShopping.dk

 

Hvis du vælger at skrive til os på mail eller udfylder vores returformular i forbindelse med fortrydelse af dit køb, vil vi omgående pr. e-mail kvittere for modtagelsen af meddelelsen.

 

Hvis du fortryder købet, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger, uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde købet. Vi gennemfører tilbagebetalingen med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion. Vi udbetaler ikke til tredjepart. Du pålægges ingen gebyrer som følge af tilbagebetalingen. Du skal returnere varen uden unødig forsinkelse og senest 14 dage fra den dato, hvor du har informeret os om udøvelsen af fortrydelsesretten. Fristen er overholdt, hvis du returnerer varen inden udløbet af de 14 dage.

 

Ved fortrudt køb har du selv ansvaret for at få varen returneret til os. Du skal afholde de direkte udgifter i forbindelse med tilbageleveringen af varen. Hvis du ønsker at sende en vare tilbage, skal du sørge for, at den er forsvarligt indpakket.

 

Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på.

 

Du kan på varer med leveringstyperne ’Levering på din adresse’, ’Levering til pakkebutik’, 'Levering til posthus' og 'Levering til hjemmeadresse' udfylde vores returformular og sende varen retur til os på adressen:

 

BabyShopping.dk

Frejlev Skolevej 44,

9200 Aalborg SV

 

Hvis levering er sket som ’Overdrages ved din kantsten’ eller ’Aflæsses ved din kantsten’ skal du sende varen retur eller aflevere varen til BabyShopping.dk på Frejlev Skolevej 44, 9200 Aalborg SV hver onsdag mellem kl. 14:00-15:00. For at få aftale om aflevering af varen, skal du kontakte vores kundeservice enten telefonisk eller via e-mail.

 

Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen indtil vi har modtaget varen retur, eller du har fremlagt dokumentation for at have returneret varen, alt efter hvad der er tidligst. Ved returnering på varer, hvor levering er sket som ’Overdrages ved din kantsten’ eller ’Aflæsses ved din kantsten’, skal du fremvise en kvittering fra vognmanden på, at han har afhentet varen.

 

 

7. Reklamation

Når du handler på BabyShopping.dk, har du 24 måneders reklamationsret over fejl eller mangler ved varen regnet fra det tidspunkt, hvor du modtog varen. Du skal reklamere inden rimelig tid, efter at du har konstateret fejlen eller manglen. En rettidig, berettiget reklamation betyder, at du enten kan få varen repareret, få et prisafslag eller få pengene tilbage afhængig af den konkrete situation.

 

Reklamationsretten bortfalder, hvis fejlen eller manglen er forårsaget af køber, eksempelvis som følge af fejlagtig brug eller reparation.

 

Hvis du ønsker at reklamere over varer, der er ’Leveret til pakkebutik’, ’Leveret på din adresse’, 'Leveret til posthus' eller 'Leveret til pakkeboks' gælder følgende procedure:

 

Mener du, at der er fejl eller mangler ved varen, og ønsker du at reklamere skal du sende os en e-mail.  I e-mailen skal du angive fejl eller mangler. Hvis ikke du sender en e-mail, afholder vi ikke fragtomkostningerne i forbindelse med reklamationen.

 

Hvis du ønsker at reklamere over varer, der er ’Overdraget ved din kantsten’ eller ’Aflæsset ved din kantsten’ gælder følgende procedure:

 

Alle reklamationer skal fotodokumenteres med vellignende foto. Ønsker du at reklamere, skal du sende os en e-mail. Hvis ikke du sender en e-mail, afholder vi ikke fragtomkostningerne i forbindelse med reklamationen. Du kan kontakte kundeservice på telefon eller e-mail, men vi kan ikke tage stilling til en reklamation uden billeder af fejlen.

 

Du kan læse mere om reklamationsret på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hjemmeside.

 

Du kan også anvende EU-kommissionens online klageportal, hvilket dog hovedsageligt vil være relevant, hvis du er forbruger med bopæl uden for Danmark. Du finder klageportalen her: http://ec.europa.eu/consumers/odr/.

 

Når en vare indsendes i forbindelse med reklamation, skal du sørge for, at den er forsvarligt indpakket, så der ikke kommer yderligere skade på varen. Vi stiller ikke særlige krav til emballagen – blot at den beskytter varen under transport.

 

8. Personlige data

For at kunne handle på BabyShopping.dk skal du oplyse navn, adresse, telefonnr. og e-mailadresse, eventuel pakkebutik samt eventuelt medlemsnummer.

 

Ovenstående data bliver gemt med oplysninger om, hvilke varer du har købt, i 5 år fra udgangen af det regnskabsår oplysningerne vedrører, jf. bogføringslovens § 10. BabyShopping.dk ApS videregiver de af de ovennævnte oplysninger, som er nødvendige for at kunne levere varen til dig, til den leverandør, som skal levere varen.

 

Adresseoplysninger videregives desuden til den virksomhed, som er transportør af varen. Videregivelse af persondata vil ske i overensstemmelse med den til enhver tid gældende persondatalovgivning. Det navn, den adresse, det telefonnummer og i visse tilfælde den e-mailadresse, du har oplyst ved bestilling, fremgår af adresseetiketten, som sættes på varen til brug for levering.

 

Som kunde har du mulighed for indsigt i vores registrering af data om dig, og du kan gøre indsigelse mod en registrering i henhold til reglerne om dette i lov om behandling af personoplysninger.

 

9. Cookies

Når du besøger BabyShopping.dk, modtager du automatisk en eller flere cookies. En cookie er en lille tekstfil, der lagres i din webbrowser og genkendes af websitet ved tilbagevendende besøg. En cookie er ikke et program og indeholder ikke virus. Cookies indeholder oplysninger i form af tekst og/eller tal, fx om indholdet i din indkøbskurv eller en dato, som kan være nødvendige for at gennemføre dine køb på BabyShopping.dk. Sådanne cookies udløber som oftest efter hver session, det vil sige, når du lukker din browser (såkaldte session cookies).

 

Andre cookies indstilles med et udløbstidspunkt og gemmes på din harddisk i den pågældende periode (såkaldte persistent cookies).

 

Læs om hvilke cookies, der bruges på BabyShopping.dk.

Her kan du læse mere om cookies generelt.

 

10. Særlige vilkår for Grønland & Færøerne

BabyShopping.dk sender ikke varer til Grønland & Færøerne - Ønsker du at købe varer med levering på Grønland eller Færøerne skal du kontakte vores kundeservice og selv forestå forsendelse fra vores lager.

 

11. Særlige vilkår for erhvervsdrivende (der hovedsagelig handler med henblik på deres erhverv)

Salgs- og leveringsbetingelserne for forbrugere gælder også for erhvervsdrivende – dog med følgende ændringer: Der er ingen fortrydelsesret for erhvervsdrivende. Der er 1 års reklamationsret fra den oprindelige fakturadato, med mindre andet er skriftligt aftalt. Ombytning eller reparation medfører ikke, at der løber en ny 1 års reklamationsperiode. BS forbeholder sig ejendomsretten til varer købt på kredit, indtil den fulde købesum er erlagt. Alle omkostninger i forbindelse med håndhævelse af ejendomsforbeholdet påhviler køberen.

 

12. Fælles e-mailadresse og password for nyhedsbreve

Alle oplysninger, som du afgiver ved tilmeldingen, bliver lagret centralt hos BS. Det betyder, at hvis du allerede er tilmeldt nyhedsbreve på en given e-mailadresse, og har valgt at anvende password på disse tjenester, og senere tilmelder dig et nyt nyhedsbrev på samme e-mailadresse, vil du blive bedt om at indtaste dit password ved tilmeldingen.

 

14. Selskabsoplysninger

BabyShopping.dk ApS, Frejlev Skolevej 44, 9200 Aalborg SV. CVR-nr. 38543334

 

15. Lovvalg og værneting

Aftaler om køb af varer på BabyShopping.dk er undergivet dansk ret. Enhver tvist afgøres af de ordinære danske domstole.